skip_to_main_content

Broderi-workshop for børn

19. og 22. oktober 2021 kl. 10.30 - 14.30. 

To dage i efterårsferien kan børn mellem 8 og 12 år boltre sig i broderi. På Tekstilmuseet inviterer tekstilformidler Renée Heegaard til en workshop, hvor børn skal brodere sig selv – stående, liggende eller helt på hovedet!

Vi skal tegne en simpel model af os selv og omsætte den til broderi på en fin lærredspung med lynlås. Man kan lave lige præcis det design, man ønsker, og som passer til en. Pungen er klar til at brodere på og skal blot syes sammen i siderne, inden den er klar til brug. Det gør vi selvfølgelig sammen på workshoppen.

Workshoppen strækker sig over to dage.

Tilmelding er nødvendig og kan ske via Aktiv Ferie Herning.

Det koster 30 kr. at deltage. Materialer er inklusiv i prisen, Medbring selv frokost og drikkevarer.