Rammer og betingelser for projektet

Hvad enten du skal levere store sportspræstationer, sælge staldudstyr eller tilegne dig ny viden, så er du landet et sted hvor vi i samarbejde og samskabelse arbejder for at skabe den bedste og mest professionelle destination for forretning.

Vi ønsker at tiltrække ideer fra de personer og organisationer, som sidder med de gode ideer og engagementet til at realisere dem, men som lige mangler den rigtige faglige sparring og ressourcerne til at gå fra ide til konference. Det kan være alt fra netværk der arbejder med en generel branche, virksomheder indenfor en niche-branche til nogen med en ny vinkel på noget eksisterende.

Første step er et indledende møde og en workshop, hvor vi sammen udforsker ideen og dens potentialer. Derefter afgør VisitHerning (og partnere) om vi kan se ide i fremadrettet at arbejde videre med at udvikle et koncept og dernæst afholdelse af konference i partnerskab med såvel idemagerne som relevante nye partnere. 

Vi stiller nogle rammer til rådighed, hvor vi tilbyder faglig sparring og ressourcerne til at gå fra ide til konference. Til gengæld har vi nogle få betingelser. 

Læs mere om hvad vi kan tilbyde her.

Betingelser

Begrebet konference dækker over møder indenfor en branche med fokus på et konkret emne. Derfor skal der indgå elementer af læring - og gerne salg i eventen.

Fokus for eventen skal matche de lokale og regionale erhvervsmæssige styrkepositioner. Det kan du læse meget mere om under formål med projektet Fra ide til konference. (Link her)

Der skal inviteres deltagere og vi forventer et sted mellem 20 og 200 deltagere til konferencerne.

Vi forventer at der står mere end 1 person bag projektet.

Del denne side