Historie

Engang var Herning synonymt med tøj. Alle vidste, at Midtjylland var stedet, hvor danskernes tøj blev til. At det endte sådan, er en historie, der kan føres tilbage til omkringvandrende hosekræmmere i 1600-tallet, og som stadig er levende blandt nutidens globale modevirksomheder.

I 1600-tallet var heden et fattigt område. Derfor satte en række innovative personer gang i en produktion af strikkede strømper, eller hoser, som det hed i datiden. Strikningen stod de såkaldte hosebindere for, mens hosekræmmerne tog sig af salget. Det var entreprenante, lokale mænd, der indsamlede de strikkede varer og solgte dem videre til opkøbere fra hele kongeriget. 

Egetæpper

Mere end bare et tæppe

I 2013 fejrede Egetæpper 75-års jubilæum og selvom virksomheden i dag har kontorer og produktions-enheder flere steder i verden, er hovedsædet fortsat placeret i Herning.