Græskar Herning

Halloween 2020

Er du klar til lidt u(hygge)!? Halloween er en tradition, der vinder mere frem her i landet - og også i Midtjylland er flere begyndt at pynte flot op med græskar, edderkoppespind og skeletter. 

Halloween i Ikast

Der er uhygge på programmet med monstre, spøgelser, edderkopper og genfærd i butiksvinduerne, mens der er skrækpriser i butikkerne. Børnene kan hele ugen deltage i Scary Skattejagt og vinde fede præmier

Strøgcenteret og butikkerne i Ikast er Halloween pyntede og klar på en god, lokal handel! Vi følger regeringens retningslinjer og har derfor almindelige åbningstider – så vi passe bedst muligt på jer!
Alle butikker står stadig klar med håndsprit og venlig, kompetent betjening, så du fortsat trygt kan handle i byens butikker – selvom det er Halloween uhyggeligt.

Scary-Skattejagt for børn
Alle byens børn inviteres til at gå på Scary-Skattejagt i Strøgcenteret. Den overvejende del af udsmykningen er i år i butikkernes vinduer, og der vil være noget for enhver skræk: spøgelser, gespenster, uhyggelige brude – ja, vi garanterer, det bliver piv-uhyggeligt. I år handler jagten om at finde bestemte skræmmende Halloween effekter i udvalgte butikkers vinduesudsmykning.

Du har mulighed for at gå på Scary-Skattejagt både i og udenfor åbningstid.

Skattekortet kan afleveres i en postkasse ud for Gaudium Liberi, og så er man med i lodtrækningen 25 slikposer og 3 heldige vinder også et gavekort til Vores Ikast á 300 kr.

Deltagerkupon til Scary-Skattejagt findes her, hvor du selv kan udskrive siden. Kuponen kan også hentes hos Skoringen og i Gaudium Liberi (den nye børnetøjsbutik i Strøgcentret).

Vinderne trækkes tirsdag 3, november og vil blive kontaktet direkte og offentliggøres på Facebook.

Halloween på Vester Palsgaard Skovmuseum

(u)hyggen breder sig...

Fredag 30. oktober - Oplev Halloween på Vester Palsgaard Skovmuseum

Når efteråret går på hæld og mørket sænker sig over skoven, er det endnu engang tid til Halloween på den gamle skovridergård. Vi slukker lyset på hele museet, så medbring en lygte og løs opgaver undervejs.

Dørene åbner kl. 17, mens det endnu er lidt lyst, men som aftenen falder på vil museet henligge i mørke.

Du bliver budt velkommen på museet af den mystiske kone fra skoven. Hun vil sende dig videre på det mørke museum. Undervejs skal du løse opgaver om skovridergården og skoven. Selvlysende edderkopper vil vise dig vej. Uhyggen breder sig. Hvad mon der venter i det næste rum?

Børnene skal selv medbringe lygter og vil på deres vej gennem museet skulle løse små opgaver. Mor og far og bedsteforældre er også velkomne – det kan jo være rart at have en at holde i hånden.

Efter den skræmmende tur rundt i museet vil der være mulighed for at købe sig lidt at styrke sig på. Tudsedrik og ristede musehjerner gør godt i maverne efter turen på museet.

Mor og far og bedsteforældre er også velkomne - det kan jo være rart at have en at holde i hånden.

På grund af udviklingen i covid-19, vil der være begrænsning på antallet af deltagere. Tilmelding er derfor nødvendig og skal foregå via museets hjemmeside.

Kontakt for yderligere informationer:
BRIT VESTERGAARD
Museumsinspektør
+45 51 55 72 27
bv@museummidtjylland.dk