Bliv partner med din egen ide

Hvis du har en ide til en helt ny event eller konference, du gerne vil placere i Herning, kan du søge om at få hjælp til hele processen - lige fra konceptudvikling til afholdelse. Det kan du gøre via programmet ”Fra ide til konference” hvor VisitHerning sammen med forskellige partnere fra Herning hjælper nye events med at blive til virkelighed.

Plads til at eksperimentere, innovere og udvikle

I Herning er alle muligheder er åbne. Din ide kan ikke være for stor eller for lille, alternativ eller klassisk. Uanset hvad din idé går ud på, er der i Herning plads til at eksperimentere, innovere og udvikle spændende nye arrangementer. Plads til skæve ideer og nytænkende formater.

Og så er her plads til virkelig mange mennesker på én gang. Ingen andre steder i Danmark finder du de samme fysiske muligheder for at lave en event, der kræver plads. Enten fordi der kommer massevis af mennesker eller fordi din ide eller eventformatet kræver store armbevægelser. Kombinationen af Jyske Bank Boxen, de store messehaller, MCH Arena, gode udendørsarealer og en by, fyldt med private og offentlige aktører, der er med på lidt af hvert, kan overraskende mange ting lade sig gøre, når det kommer til events.

Del denne side

Fra ide til konference

Vil du høre mere?

Kontakt projektchef Stine Nybo på telefon +45 96 27 22 21 eller e-mail sn@visitherning.com.