Garmin Challenge Denmark

Den 8. juni 2019 vil Herning igen tage imod atleter verden over, når Garmin Challenge Herning 2019 løber af stablen. Samtidig er stævnet vært for det officielle danske mesterskab på den halve distance, hvorfor du kan være sikker på at se de bedste atleter, inden for dansk triatlon, stille til start for at kæmpe om sejren.

Svømningen kommer, som de tre forgangne år, til at foregå i Fuglsang Sø. Området omkring søen vil dermed igen være rammen for en fantastisk svømning i den rolige sø, mens den tidlige sommersol begynder at varme vandet og luften.

Efter svømningen ruller atleterne ud på en cykelrute, der vil tage dem rundt i Herning kommune, gennem små landsbyer på landeveje med masser af glidende sving og rullende bakker. Det højeste punkt på ruten, Trehøje, der samtidig er rutens hotteste hotspot, vil være en udfordring for alle atleter. Her vil de blive presset til at holde hovedet koldt og ikke slide sig selv op på den lange bakke. Den sidste del af ruten går ud forbi Sørvad, Aulum og Ørre, hvorefter den går sydpå mod Sinding og Gullestrup, for til sidst at nå ind i Herning centrum ved Markedspladsen.

Løberuten er en intens løberute midt i Herning centrum og ud forbi Sdr. Anlæg, hvor herninggenserne vil give atleterne masser af energi til at gennemføre de fire runder, hvorefter atleterne vil løbe i mål på Torvet i Herning, hvor en sand byfest venter dem.

Du kan gennemføre Garmin Challenge Herning både som individuel atlet eller du kan teame op med 1 eller 2 andre atleter for at gennemføre som et to- eller tremands stafethold.

Dato: 08-06-2019
Sted: Herning
Distance: 1,9 km svømning – 90 km cykling – 21,1 km løb

Challenge Denmark

Åbningstider / Tidspunkter

08/06/2019 - 08/06/2019 Lørdag

Del denne side

Opdateret af:

VisitHerning mail@visitherning.com
 

Kontakt

Adresse

Vesterholmvej v. Fuglsang Sø
7400 Herning

Fakta

  • Type

    • Sport

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.94637
Latitude : 56.159769