Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Sport

Store sportevents afholdes hvert år i Herning, og siden 2008 har Herning bl.a. afholdt VM i Brydning 2008, EM i kvindehåndbold 2010, UEFA U-21 slutspillet i 2011, EM i Bordtennis 2012, startetaperne på Giro d'Italia 2012, EM i Spring, Dressur og Para-dressur 2013, EM i volleyball 2013, EM i kortbanesvømning 2013 samt EM i Herrehåndbold 2014.

Herning Kommune satser bevidst på at være en attraktiv medspiller for internationale koncerter og sportsevents, og målet er at byen skal være vært for minimum én international sportsbegivenhed om året.

I december 2015 afholdes VM for Kvindehåndbold i Jyske Bank BOXEN. 

Se oversigt over kommende sportsevents i Herning

Hurtige facts om MCH Arena:

MCH Arena Herning er fast hjemmebane for det lokale superligahold FC Midtjylland. Udover fodbolden er MCH Arena Herning også ramme for møder, modeshows, fester og erhvervs- og virksomhedsarrangementer.
Motorvejen fører lige til MCH Arena Herning, der har adresse ved siden af MCH Messecenter Herning i udkanten af Herning.

  • 7.300 siddepladser
  • 4.500 ståpladser
  • 10.000 P-pladser
  • Banens mål: 104 x 65 meter
  • Lysanlæg: 1.000 lux
  • Spiller- og dommerfaciliteter
  • Restaurant
  • Mødelokaler
  • VIP-lounge
  • Presse-lounge og kommentatorbokse
  • Sky-box
  • Tv-platform
  • Separat fan-tribune
  • 5.000 m2 hovedbygning

 

Info om Jyske Bank BOXEN:

Jyske Bank BOXEN er Danmarks første indendørs multifleksible hal af sin art. Med en tilskuerkapacitet på op til 15.000 er arenaen designet til en bred vifte af forskellige arrangementer.
Dertil indeholder Jyske Bank BOXEN en lang række service- og VIP-faciliteter, der gør arenaen i stand til at huse nationale og internationale oplevelser med fokus på sport, koncerter, shows og events.

Del denne side